VELKOMMEN

Mit navn er Trine Døssing

og jeg er eksamineret psykoterapeut

(MPF – medlem af Psykoterapeutforeningen) og coach.

Jeg tilbyder samtaleterapi og coaching i rolige, hjemlige rammer og med et autentisk nærvær.

"En terapeutisk samtale kan netop være den professionelle og nærværende støtte, der skal til for igen at komme på rette spor"

Min store passion er at hjælpe andre til at skabe større indsigt og at finde lyset igen efter en svær periode.


Indimellem byder livet på udfordringer, der kan være svære at håndtere alene. Det kan være diffust, hvad udfordringen stammer fra eller være en mere konkret årsag. Måske har du svært ved at finde mening i livet, føler dig stresset, ensom eller på anden måde i ubalance. Følelsesmæssige reaktioner og negative tanker kan fylde på en uhensigtsmæssig måde.

Relationerne til dine nære kan være i hårdknude og måske trænge til at blive set på med nye øjne.


Det kan også være, at du ønsker selvudvikling og -indsigt af mere generel karakter eller ønsker en konkret forandring i dit liv. Jeg er uddannet både psykoterapeut og coach og kan hjælpe dig både ift. at se bagud og fremad men i særlig grad indad, så du bliver mere bevidst om egne være- og handlemåder.


Jeg arbejder nærværende med det, der viser sig i terapien og gennem forskellige metoder foldes det væsentlige ud, således at flere nuancer og perspektiver bringes frem. Terapien foregår i et tempo, der passer dig og i en balance mellem fordybelse og omsorgsfulde puf hen imod forandring.

Individuel terapi hos mig kan hjælpe dig til at:


  • give dig tryghed, støtte og mod
  • øge opmærksomhed på dig selv ud fra et omsorgsfuldtt udgangspunkt
  • forstå din situation og øge din bevidsthed i forhold til egne strategier og vaner
  • stå ved dig selv, dine værdier og udtrykke dine grænser
  • finde større balance og få mere livsglæde
  • få flere redskaber så du fremadrettet kan øge din selvstøtte
  • træffe sunde valg


"Du er velkommen

hos mig

med præcist det ståsted og det udgangspunkt

du kommer med."